Kalender

  

Mandegruppen-vandring

Gruppen vandrer sammen, taler og lytter og deler erfaringer fra livets vej på godt og ondt. Ingen skal præstere og ingen skal imponere.

“Livet er ikke noget vi skal overleve alene. Det er en vandring, vi er skabt til at dele”

Gruppen mødes i Tores Have overfor Rimsø Kirke, onsdage i ulige uger kl. 17-18.30. 

 

 

 

 

 

  

Tro og eksistens

Tro og eksistens er åbenhjertige samtaler imellem mennesker, med udgangspunkt i bibelen og forståelsen af denne.

Gruppen mødes i konfirmandstuen ved Rimsø præstegård, onsdage i lige uger, kl. 17-18.30.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gudstjeneste

Tro og meditation

15. oktober kl. 17.00 i Kastbjerg Kirke

 

Rimsø Foersamlingshus

Bliv klogere på klimaet og jeres vaner! Sammen om et grønnere Norddjurs!

21. oktober kl. 17.00-21.00, Rimsø Kærvej 11, 8500 Rimsø.

Hvordan kan I som familie og husstand bidrage til et bedre klima?

Kom og få styr på jeres vaner, fakta og fordomme om klimaforandringer, samt få konkrete ideer til at ændre jeres vaner.

Medbring udover familien, en computer/tablet, så kan du få adgang til CO2 regnemaskine, der udregner jeres husstands CO2 forbrug.

Der bliver budt på gratis aftensmad og tilmelding er nødvendigt inden 15.oktober.

Hop ind på Rimsø Forsamlingshus på Facebook for nærmere info og tilmelding.

Link til tilmelding:

https://event-link.dk/arrangement/59287/

 

Sognehøjskole

Et samarbejde imellem Rimsø-Kastbjerg, Gjerrild-Hemmed og Thorsø Høje sogne

22. oktober kl. 19-21.00 i Villersø forsamlingshus, Rimsø Kærvej 7, 8500 Grenaa.

Pris: 50 kr. betales i døren, kontant eller mobilepay.

Oldtidens rituelle pladser og handlinger på Djursland, fortalt af Asger Meulengracht Olsen, som er forhistorisk arkæolog, og vil tage os med tilbage i tiden, til et Djursland, der efter sidste istid for omkring 15-16.000 år siden, har forandret sig, fra et ørige med sunde og fjorde af saltvand, der skar sig gennem landskabet, fra øst til vest, og nord og syd. Til den halvø, der siden hen er blevet til åer, søer, moser og tilgroet land. Det levede liv igennem tiden her på Djursland står stadig som velkendte varetegn, som eks. Jernalderens offermoser, bronzealderens rækker og klynger af højtliggende gravhøje, og foredraget vil kaste lys på nogle af de steder og handlinger, som er knyttet til dem og som vi kan se, har haft rituel kontinuitet gennem lange tidsforløb. Veggerslev Ådal og efteristidens Kolindsund, træder frem som vigtige landskaber, der har dannet baggrund for ikke mindst stenalderens sakrale kultur. 

 

Gudstjeneste

25. oktober kl. 9.30 i Rimsø Kirke

 

Koncert

31. oktober kl. 20.00 i Kastbjerg Kirke

Sæt kryds i kalenderen, for den 31. oktober sætter vi strøm til Kastbjerg kirke, når vi inviterer 3 bands, fra den alternative musik scene og undergrund i Norddjurs, ind til en forrygende koncert aften.

I vil møde, Dødgraver, Tres og Tanker, og I kan godt glæde jer, til at få en på opleveren, når vi fylder kirken med toner det historiske kirkerum sjældent(eller nok aldrig) har oplevet  .

Dødgraver er et nyt band, men med tre erfarne musikere fra Taagefanger, som kendes i metalens undergrund. Et mere legende projekt, hvor der gives plads til nye roller og spilles på nye instrumenter for nogle af bandets medlemmer, en frigørelse fra vante rammer, der bringer nye lyde med sig, men helt sikkert af de mere dunkle og støjende slags. Dødgraver har taget navn efter kirkens arbejdende folk, der dagligt passer kirkegårdene. Kirkens koncert bliver deres første skridt ud i offentligheden fra øveren. Vi glæder os helt vildt til, at høre hvad de har at byde på. På deres Facebook står der skrevet:

Sludge doom alternative….all blackened if you want it….but slow and tired..yawn…and death

 Tres spiller minimalistisk og dramatisk musik, der leder tankerne tilbage mod begyndelsen af 80erne, med Joy Division, Bauhaus, Dead Can Dance, og ja måske også The Cure?….Darkwave? Oldwave?

Analog synthesizerens, trommemaskine, elektrisk guitar og hjemsøgende vokal, er hvad Tres byder op med, når de indtager kirken med lyd, lys og vist også lidt røg, det bliver helt sikkert magisk i kirkens rum.

Trioen Tanker er et instrumentalt band, som spiller meditativ elektrisk forstyrret støjrock, hvor volumen spiller en vigtig faktor, når først bandet folder sig ud.

Tanker har rødder i rocken, og med inspiration fra en bred vifte af genrer, skaber de på deres helt egen måde stemningsfulde lydlandskaber, der spænder fra det smukke og drømmende til det intense og eksplosive.

Så er du til lækre mediative rytmer, støjende guitarer, tunge beats, kaskader af “støj”, og ikke mindst masser af kærlighed, så er Tanker lige noget for dig.

De glæder sig i øvrigt helt vildt til at spille for dig og os alle i kirkens smukke rum. Og vi er så spændte på, at de spreder deres lydbilleder, støj og kærlighed ud i kirkerummet.

 

Allehelgens samvær

1. november kl. 13.00-15.00 i Kastbjerg Kirke

Søndag den 1. november er det Allehelgens dag og traditionen tro er der gudstjeneste, hvor de døde mindes. I år er det i Kastbjerg Kirke kl. 15.30.

Forinden gudstjenesten har vi et arrangement ved Kastbjerg Kirke, for børn og barnlige sjæle, hvor vi mindes en afdød i børnehøjde. Vi er  inspireret af den mexicanske tradition, “Dia de Muertos”, “De Dødes Dag”, en livsbekræftende højtid, hvor man inviterer de afdødes sjæle tilbage til de levendes verden. Man pynter bl.a op, dækker bord og laver mad til de afdødes sjæle, maler sig i ansigtet og tænder lys. Sammen vil vi mindes og fejre dem vi har mistet, om det er en ven, et familiemedlem eller et kæledyr.

I skal gerne medbringe lidt billeder af den eller de afdøde som skal mindes og fejres.

Vi mødes kl. 13.00-15.00, det vil selvfølgeligt være muligt at deltage i gudstjenesten efterfølgende arrangementet, men det er to særskilte arrangementer, og du/I kan sagtens deltage i kun det ene.

Arrangementet er gratis

OBS billedet er lånt fra nettet

 

Allehelgens Gudstjeneste

1. november kl. 15.30 i Kastbjerg Kirke

Søndag den 1. november er det Allehelgens dag og traditionen tro er der gudstjeneste, hvor de døde mindes. I år er det i Kastbjerg Kirke kl. 15.30. Der er kirkekaffe efterfølgende.

 

Koncert

Operakoncert den 26.november kl. 19.30 i Kastbjerg Kirke

Vi får besøg af de klassiske sangstuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, som vil synge kendte stykker fra forskellige operaer. Sangfryd kalder de sig, og vi glæder os til, at de indtager kirkerummet med smukke klassiske toner. Det bliver med garanti en dejlig og musikalsk oplevelse.