Aktivitetsdag for hele familien
Lørdag 3. maj kl. 11.00-15.00
Agathelund
Program:
11.00 Agathelund åbner
Hulebygning kan begynde! Jeres familie kan have jeres egen hule hele sommeren. Medbring gerne en sav el. økse.
11.00 – 14.00 De forskellige værksteder åbner: Træfældning for børn, hulebygning, byg en fuglekasse, kunstworkshop for alle aldre. Tal med medarbejdere fra den lokale kirke. Tal med Danmarks Naturfredningsforening.
11.30 – 12.00 Rundvisning i skoven med en trækender og kirkens medarbejder.
13.00-13.45 Den grønne trepart
Samtale med Danmarks Naturfredningsforening og lokal landmand. Hvad tænker de, hvad kan vi opnå. Du kan stille spørgsmål til parterne. Foregår på Agatheplads.
14.00 Fløjtekoncert på Agatheplads ved Susanne Bechmann.
14.30 Gudstjeneste/afslutningssang på Agatheplads. Den lokale præst, Peter Danielsen og musiker, Susanne Bechmann.
15.00 Arrangementet er slut, men du er velkommen til at blive, og du er altid velkommen til at gå ud i Agathelund!
Du/I skal selv medbringe mad, drikkevarer og måske noget at sidde på. På Agathepladsen og enkelte andre steder er der planker til nogle få.
Parkeringsplads ved Rimsø kirkegård. Bemærk toilet i den gamle staldlænge. Cirka 2 km. at gå. Stil ikke bilen i Tores Have, da hestevognen skal vende.
Vi anbefaler at du går ad Hemmed Kirkevej: Ruten er markeret med hegnspæle med rødt stof. Tilbage anbefaler vi, at du bruger Skt. Gertruds sti.
Du må gerne cykle på skovvejene.
Du kan også køre i hestevogn, hvis der er plads i vognen. Det er gratis. Afgang 12.30, 13.30 og 14.30 fra Tores Have ved præstegården. Hestevognen kører fra Agathelund 13.00, 14.00 og 15.00. (Der er få parkeringspladser i skoven, hvis du er gangbesværet.)